fredag den 25. januar 2013

I dag skal C. hjem til sin far. Hun har været hjemme næsten hele ugen. Natten til tirsdag gøede hun som en søløve hele natten. Og så gik det ellers bare med let feber og forkølelse.

Jeg skulle jo scannes i tirsdags for at se hvor langt jeg var i min cyklus. Umiddelbart havde jeg 7 ikke så store follikler i min højreside. De bad mig komme igen torsdag.
I torsdags var der 6 follikler på 9 mm og 1 follikel på 10 mm på højre side. Jeg kan godt nu forstå hvorfor jeg har følt en hel del spænding i den side. Der var også ca 4 på omkring 7mm på min venstre side.
Så nu skal jeg vente til på mandag med at blive scannet igen og forhåbenligt var en af folliklerne vokset til stor (ca. 17-20 mm.), så jeg kan blive insemineret på onsdag..!

Jeg må sige at jeg glæder mig lidt til endnu engang at skulle forsøge. For selvom det er MEGA frustrerende, er det også bare sådan en gave hvis det så endeligt lykkedes. Hvilket jeg jo selvfølgelig håber sker denne gang. Så kryds endeligt fingre! :)


C. læser stadig herhjemme og jeg prøvede at vise hende "Gummi-Tarzan" bogen, og var egentlig lidt spændt på om det var en bog hun ville kunne læse. Det kan hun faktisk godt, dog med hjælp. Og jeg tænker at jeg gemmer den lidt væk igen, indtil at hun vil kunne læse den selv.

Det var det for nu.

XOXO Nymphadora

Ingen kommentarer:

Send en kommentar