Tiden gå jo sin vante gang.
Hvad er der så sket i den sidste tid?
Fertillitetsbehandlingen er endnu engang sat på pause, denne gang dog ganske ufrivilligt, jeg havde nemlig en cyste da jeg kom til scanning, øv bøv altså. Blev rigtig ked af det! Jeg havde sådan gået og set frem til at komme i gang igen. Og så dukkede den dumme cyste op. suk.
Så nu går tiden med at spekulerer over om jeg skal udskyde det hele til oktober eller om jeg stadig skal tage et forsøg nu her og så et til oktober.
Lige i disse dage hælder jeg mest til at prøve en gang mere nu. Og så tage det sidste i oktober. Jeg vil så hjertens gerne have den baby. Det er top frustrerende at gå rundt i en verden fyldt med gravide maver og små babyer, når jeg ikke selv kan.
Når det så er sagt, så har jeg jo datteren min. Jeg er så småt begyndt at indstille mig på at hun nok kommer til at blive enebarn for en stund mere. Og måske er det også fint nok. Jeg elsker hende over alt på jorden! Det giver mere tid og fordybelse i hende. <3
På torsdag skal jeg til 2. samtale inde på Niels Brock som elev. Det bliver da spændende at se hvordan det går.
Jeg krydser også fingre for at jeg bliver kaldt til samtale på fsb, et boligselskab. Det ville i hvertfald være spændende at høre hvad de kunne tilbyde mig.
Og så har jeg set noget til T igen efter 1½ års pause. Det var rart at se ham igen. Han er jo en rigtig sød mand. Jeg tror at han kunne være rigtig godt kærestemateriale hvis det ikke var fordi at han ville have et åbent forhold, det virker ikke til at han har skiftet mening om det, ikke at det var noget vi snakkede så meget om. Jeg ved at jeg har skrevet om det før, men det kunne bare være fedt at have en kæreste i teorien. En som jeg kunne se regelmæssigt, og som jeg kunne inviterer med til fødselsdage og som gerne ville mig. Jeg har slet slet ikke behovet for at det skal gå stærkt eller at vi skal flytte sammen, eller at vi skal ses vanvittig tit. Bare sådan en til et par gange om ugen.
Men det er der vist lange udsigtigter til, altså en kæreste. Jeg leder jo ikke ligefrem aktivt.
Jeg er gået i gang med at hækle et tæppe til min veninde. Det bliver rigtig fint. Min veninde bliver også større og større, hvilket jo er helt forståeligt med en lille bebs i maven. :) Åh ja.. Når jeg ikke selv kan så må jeg jo nyde at jeg kan glæde dem der kan med lidt håndværk. <3
Nå nu er det vist også tid til at jeg gør mig sengeklar.
Pas godt på jer selv derude.
XOXO Nymphadora