Så var jeg til blodprøvetagning. Det gik fint, men synes godt nok det gjorde ondt. Og nu er det så bare at vente.
Puha jeg er virkelig ikke verdens mest tålmodige. Men det går. Det betyder rigtig meget for mig det her! Jeg ved at jeg meget hurtigt kan fortabe mig i den verden, verdenen om at skulle være mor igen. Jeg bliver også bare nød til at tænke på at det er igen. For jeg har jo datteren min!
Jeg bliver fyldt med en lykkefølelse. En lykkefølelse når jeg tænker på min kære datter. Hun er noget af det smukkeste og det dejligste der findes på denne jordklode og hun er min, eller hun er hendes egen! Men jeg er hendes mor, og jeg er den der har den smukke ære i at guide og vejlede hende de rigtige steder hen, fortælle hende rigtigt og forkert. Jeg er hendes tætteste relation og jeg er så stolt af at være det! Hun fylder mit hjerte som ingen andre kan.
Efteråret har virkelig fået tag i dejlige Danmark. Jeg elsker at tage billeder af det og her er endnu et.
Alle de farver der blander sig er bare smukt.
Jeg har lige set "Snow White and the Huntsman". Hallihaløj en god film. Og sikke en mand, ham der Chris Hemsworth! Mmm det er lige noget for øjet. Virkelig. Kom sådan til at spekulerer over om jeg ville indstille alt det her fertilitetshalløj hvis der kom en mand forbi. Og nej det tror jeg faktisk ikke! Jeg har ikke lyst til at udskyde mit projekt bare fordi der kom en mand forbi. Han kunne jo gå hen forlade mig igen. Og så ville jeg måske have udskudt projekt baby, til ingen verdens nytte.
Men der er bestemt heller ikke udsigt til at ham der drømmefyren er lige i nærheden. Og hvad nu hvis. Det kan jeg jo ikke bygge et liv på. Det er noget med at man ikke skal vente på at lykken kommer og banker på døren, for så kommer man til at vente længe. Men får kun den lykke man selv skaber. Selvfølgelig er lykken et vidt begreb. Og lykke er bedst i et samspil med andre. Men det er trods alt kun dig selv der kan føle den lykke, og som ved hvad der gør dig lykkelig.
Men for at vende tilbage til filmen. Så var jeg virkelig overrasket over hvor godt Kirsten Stewart spiller. Ikke fordi hun spiller dårligt i Twilight slet ikke. Men Snevide skal være smuk, og hun skal skabe varme og lykke hvorhen hun kommer. Jeg synes ikke hun er smuk. Jeg synes faktisk hun kan tenderer til at være kedelig. Men hun gør det faktisk rigtig godt i den film! Og så gør det jo absolut ikke noget at jeg blev helt forelsket i the Huntsman! Dog er der et lille minus i filmen. Men det vil jeg ikke afsløre, for jer der ikke har set filmen. Det er nemlig slutningen på filmen jeg synes at der mangler noget!
Dog er det slet ikke noget der gr ud over resten af filmen. Er man til eventyr skal man helt klart se den. :)
Det var det for nu...
Pas godt på jer selv!
XOXO Nymphadora
Ingen kommentarer:
Send en kommentar