onsdag den 28. september 2011

Tiden går derudaf..
Katten har været i løbetid den sidste uges tid.. Miav miav.. Åhh mine øre er glade for at det er overstået! Glæder mig til at vi kan få hende steriliseret! Det bliver såååååå godt, ikke at skulle tænke over at hun ikke må komme ud.. :) Meen det må lige vente lidt... Udover det er hun faldet rigtig godt til og har nu fået navnet Rosa. Det tager lige et stykke tid at vende sig til at kalde hende ved navn. Men det skal nu nok komme.

Nært forestående er datteren min og min egen fødselsdags komsammen. Det ser ud til at det bliver strålende vejr. Hvilket jeg faktisk sætter stor pris på! For det er således, at jeg da jeg inviterede, ikke tænkte over at der altså jo også skulle være plads til os allesammen, stuvet sammen i stuen eller eventuelt i køkkenet. Men alt dette er jo løst nu, da det bliver dejligt vejr, for så kan vi sidde udenfor!  Juhuuu siger jeg bare... :) 18 mennesker er altså mange mennesker. Men jeg glæder mig til at se dem alle sammen. Glæder mig til for første gang at have alle på besøg på en gang. Alle dem jeg gerne vil se.

Så fandt jeg den her video af datteren min, i gemmerne på den eksterne harddisk:

Er hun ikke bare helt fantastisk.. Anyways det synes jeg hun er.. :)
Og nøj hvor havde jeg glemt for helt igennem fantastisk hun var dengang også.. Ikke fordi jeg ikke godt vidste det dengang. Men havde glemt hendes udtryk og måden hun snakkede på.
Hun er 2 1/2 år på videoen. 
Hun er blevet så stor nu. 5 år gammel og skriver og staver. Så stor. 




Udover det går det sådan rimelig fint. Datteren min og jeg er ved at komme os over div sygdomme. Så vi er klar til at komme i børnehave og på studie i morgen. Det bliver helt klart tiltrængt og jeg glæder mig! 

Og så er dagen i dag, den dag hvor K. B. Hallen brændte. Og røgen blæste lige hen over hovedet på os. 

See ya,
XOXO Nymphadora

lørdag den 10. september 2011

Høstfest og meget andet...

Så blev det natten til søndag... Er stadig oppe da jeg fik sovet en del i eftermiddag.. Men sådan er det:)

Fredag var datteren min og jeg nede i hendes børnehave og holde høstfest, ret så hyggeligt:) C så jeg stort set ikke noget til hele aftenen... Men det er jo en god ting... Jeg fik snakket lidt med pædagogerne og lidt med nogle af forældrene... Der er ikke mange jeg sådan har noget til fælles med... Så det var lidt en snak om løst og fast... Dog var der en far, han virkede meget interesseret i hvad jeg gik og lavede. Ikke at det betyder andet end almindelig interesse. Han var fornyligt blevet skilt fra børnenes mor... Det virkede i hvertfald sådan. Det føltes lidt som at være på date, sådan som ham spurgte ind til forskellige ting... Nå men igen, det kunne jo være ren og skær interesse i mig som forælder til C.

Og ja, vi fik katten hjem torsdag eftermiddag. Den er jo rigtig sød. Ved ikke hvorfor min veninde synes den har været så belastende. Anyway, da vi fredag aften kommer hjem fra høstfest er katten ingen steder at finde. C bliver virkelig ked af det! Jeg kan ikke rigtig forstå det, fordi jeg har da ikke set den løbe ud... Nå men C bliver hentet af sin far i temmelig nedtrygt tilstand, virkelig ikke rart at skulle aflevere hende så ked af det! Jeg synes jo vi havde kigget alle steder... Nå men min forvirring er total.
Jeg havde aftalt med en fyr at han kom hjem til mig ved en ni tiden. Ingen lyd fra katten overhovedet. Fyren går og jeg smutter i seng...
Der er stadig ingen lyd fra katten, jeg kigger jævnligt ud af vinduet, for at se om den er kommet tilbage.
Hen ad aftenen, sætter jeg mig op i sofaen. Og kan høre noget pusle. Henne fra vasketøjskurven. Og hvem ligger nede i den? Det gør Mis! Nøj altså. Og sikke en kælen kat der kommer ud af at have ligget i vasketøjskurven et døgn. Jeg havde slet ikke spekuleret over at den kunne ligge der. Heller ej havde jeg tænkt over at låget var smækket på... Hmm nu ved jeg at vi skal huske at lukke den, eller i hvert fald tjekke der, hvis katten bliver væk igen;)

Nå men som skrevet havde jeg besøg af en fyr fredag aften. Det gik ok. Han virker super sød, og er sgu(undskyld sproget) ret lækker... Er helt vild med hans smil. Lidt drenget. Men Hey, han bliver jo også ældre:) Nu må vi se hvordan det går.

Skal se T på torsdag... Det glæder jeg mig til:) ret meget... Med ham er det vist kun sex. Vist, ja! Vist fordi det er det han skriver i smserne. Men det er bestemt ikke det han viser med kroppen når vi ses... Synes nogle gange at det kan være svært at finde hoved og hale i:) Vi snakker jo sammen når han er her, og vi fjoller og kysser... Igen jeg føler mig enormt tryg når han er her. Ja rigtig godt tilpas. Han har desuden meldt ud at han er til åbne forhold, hvor alt bygger på tillid, og at man da sagtens kan have sex med andre. Jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det. Hvis jeg mærker efter er jeg ok med det. Jeg har en eller anden fornemmelse i kroppen, der siger at det er ok. Følge mine fornemmelser. Det må være det jeg gør.

Nåh der er jo også en dag i morgen. 11. September.

Hvilket lige på falderebet bringer mig, for en stund, tilbage til 2001. Tænk sig at det er 10 år siden. Jeg husker da min mormor ringede og fortalte noget om et fly og et tårn og USA... Og sagde at jeg skulle tænde for tv'et. Hvilket jeg gjorde. Det lignede mest af alt en film. Min mor og søster kom hjem lige i dét det andet fly fløj ind i det andet tårn. Resten af eftermiddagen og aftenen blev tilbragt foran fjernsynet! Forfærdeligt at se. Folk der sprang ud. Folk der ikke kunne hjælpes. Horrible ting. Endnu en af de ting der gjorde at man blev ordfattig i beskrivelserne.

Tja... Pas godt på jer selv derude:)

XOXO Nymphadora BlogBooster-The most productive way for mobile blogging. BlogBooster is a multi-service blog editor for iPhone, Android, WebOs and your desktop

onsdag den 7. september 2011

I morgen bliver dagen vi får kat...

Så er det i morgen at vi får kat. Mis.
Sød og kælen og så endda med økonomisk tilskud engang om måneden.. Så kan det da ikke blive bedre.. Eller datteren min er i hvert fald syngende glad. Og så må mor her jo bare følge trop... Men mon ikke også at jeg nok skal gå hen og blive glad for den...
Det er min veninde der må gå af med den, fordi de er flyttet et sted hen hvor den ikke kan komme ud. Og det vil den jo kunne her.
Så er det bare jeg krydser fingre for at det bliver vedtaget at vi må have husdyr. Meeeen mon ikke.. Vi er ikke de eneste i ejendommen der har dyr. Så kryds, kryds...

XOXO Nymphadora






Lidt småt fra mig...

Jeg ved godt at jeg ikke er den bedste til at få skrevet her. Tiden går bare så hurtigt... Og næste øjeblik så er jeg så træt som et helt alderdomshjem, og må i seng.



Nå men vi vandt 2-0 mod Norge igår, JUBIIII...

Vi, datteren min og jeg, havde besøg af mor igår. Nøj hvor var det bare hyggeligt.. Også selv om
at jeg fik besked på at rydde op. ;) Meeeen synes nu altid at det er hyggeligt. Uanset hvad vi foretager os. Clara var hjemme hele dagen igår så hun fik også fuldt udbytte af mormor.



Jeg har i mellemtiden fået min første studiebog til dette semester. Nøj hvor er det fedt, ja tro det eller lad vær, jeg tror faktisk at jeg glæder mig lidt.:) Glæder mig til at komme ordentligt igang.



Så er jeg blevet forkølet, eller i hvertfald bare småsløj. Mit hoved er tungt og jeg nyser lidt ind i mellem.. Det er ikke særlig fedt.. Så tror jeg vil gå i seng og læse en bog. Det er hvad energien er til lige nu.

Men først vil jeg prøve at indsætte nogle billeder fra den forgangne tid.:)
Datteren min der bare synes hun var så sej;)
Smuksakken
Mine nye gummistøvler der ligner Hunter til forveksling, men er erhvervet i Fakta til 200 kr:)

Sidst men ikke mindst, datteren min igang med at spille Nintendo i morges oppe på min pude, det så bare rigtig hyggeligt ud, derfor billedet:) BlogBooster-The most productive way for mobile blogging. BlogBooster is a multi-service blog editor for iPhone, Android, WebOs and your desktop

fredag den 2. september 2011

Så blev man dansklærer og meget, meget mere!

Så blev det fredag.
Datteren min har været hjemme en hel uge. Det har både været godt og skidt.
Jeg har haft en uge med meget svingende humør. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Godt nok har det været den tid på måneden. Men alligevel. Måske er det cigaretterne der gør det. Hvilket også er slut d. 13. for der starter jeg på semi igen. Og tænker at det er god grobund for at stoppe - igen!

Jeg kan dog berette om at jeg nu er dansklærer! Jepper, jeg bestod min skriftlige eksamen! Og Juhuu for det. Det var godt nok tiltrængt. Har været møg nervøs for at jeg ikke bestod eksamen.
Men det gjorde jeg altså og kan nu med ro i sindet starte på 5. semester.

Wau. 5. semester. Og jeg har lyst til at starte. Det er vildt. Og jeg er rent faktisk uddannet noget nu. I hvert fald på papiret.

I dag er det jo som sagt fredag. Og om fredagen skal der hygges med pandekager. I hvert fald hveranden fredag.
Når Clara er hjemme hygger vi med pandekager. Mmm.. Det er en hyggelig lille tradition, som jeg håber bliver opretholdt i mange år endnu.

Igår var der planlagt en tur ind i Fætter BR og DisneyStore. Datteren min havde en fyldt sparebog som brændte en smule. Vi mødtes med mormor/min mor, inde på McD, hvor vi lige havde fået lidt mad. C havde lagt ud med at hun gerne ville have sig en Rapunsel dukke. Så vidt jeg huskede var den billigere(og lidt anderledes) i DisneyStore, så hun skulle ikke købe den i BR. Derfor endte hun med at købe noget andet disney halløj som var sat ned til en 50'er.

At sætte datteren min løs i DisneyStore er noget helt specielt. Hun vandre rundt og er mange gange ikke til at finde fordi hun synes det hele er helt fantastisk. Hun endte med at købe en Rapunsel som er større end en Barbie, hvilket jeg helt personligt synes er fantastisk. Det er en super flot dukke, som ovenikøbet synger. Hele tiden næsten. :) C er glad, vi har redt håret et par gange efterhånden. Det bliver hurtigt filtret. Men flot det er den.
Desuden, kom vi forbi en skobutik. Jeg har på det sidste gået og manglet en form for basketstøvle af en art, en der altså gik op til anklen. Og det fik jeg så købt. Billeder kommer på senere både af den fine dukke som datteren min fik købt sig og begge mine sko, eller det ene par er faktisk et par støvler. Men billeder kommer der :)

Nå men jeg vil slutte for nu... :) Håber I får en god fredag aften derude...

XOXO Nymphadora



C. Med rapunseldukken BlogBooster-The most productive way for mobile blogging. BlogBooster is a multi-service blog editor for iPhone, Android, WebOs and your desktop